Om lillebæltsmarkedet

LILLEBÆLTMARKEDETS HISTORIE

Tilrettelæggelsen og den daglige ledelse af Lillebæltmarked varetages af KIF Middelfart Fodstøtten, som er en støtteforening under KIF Middelfart Fodboldafdeling. Fodstøttens grundlæggende opgave er at skaffe midler til fodboldungdommen i KIF Middelfart. Støtten er nødvendig for at kunne tilbyde medlemmerne en attraktiv og velfungerende klub i Kauslunde og Middelfart. Fodstøttens største aktivitet er Lillebæltmarked, som så dagens lys i 1993 med deltagelse af 173 kræmmere og ca. 30.000 besøgende. Antallet af kræmmere har siden ligget på ca. 200. Markedet byder foruden de bugnende kræmmerboder på tivoli, mad og øltelte samt underholdning for både børn og voksne.Lillebæltmarked har manifesteret sig som handels- og forlystelsesmekka for både kræmmere og publikum – Danmarks smukkest beliggende kræmmermarked! Markedet kan kun fungere i kraft af et godt samarbejde med fodboldafdelingen. Vi er afhængige af mange frivillige hjælpere og i en lille klub som vores vil det tit være de samme hænder som trækker læsset. Heldigvis oplever vi en positiv holdning og at spillere og forældre gerne vil give et nap med, når det gælder deres egen forenings eksistensgrundlag.

VAGT

Der er vagt (privat vagtværn/politi) på pladsen døgnet rundt onsdag – torsdag – fredag – lørdag – søndag.

SAMARITTER

Der er samarittervagt på pladsen hver dag fra kl. 8.00 til kl. 20.00. Søndag til kl. 17.00.

Samaritterne findes ved siden af Informationen.

DRIKKEVARER

Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på pladsen.

DANKORT m.m.

Kontanter kan hæves på Dankort m.m. i Informationen.

INFORMATIONEN

Informationen er placeret ved indgangen til markedspladsen. Informationens åbningstider i markedsdagene:(tlf. 4250 7206)
Onsdag    12.00 – 22.00
Torsdag   06.00 – 22.00
Fredag     07.00 – 22.00
Lørdag     07.00 – 22.00
Søndag    07.00 – ?

TELEFON

Der forefindes telefon i Informationsvognen ved indgangen til markedspladsen.
(tlf.nr. 4250 7206)

HITTEGODS

Fundne sager kan afleveres i Informationen.

PARKERING

Bilparkeringen styres i markedsdagene af Kauslunde IF´s fodboldafdeling i samarbejde med politiet. Der er parkering både nord og syd for markedspladsen.

Begge pladser har indkørsel fra nedkørslen til markedspladsen på Strandvejen.

Det koster 50 kr. at parkere på vore pladser.

Der er mulighed for betaling med MobilePay.

HANDICAP PARKERING

Parkering foregår på parkeringspladsen syd for markedspladsen, men kan i særlige tilfælde anvises på kræmmerparkeringspladsen af vagten på pladsen.

STADEPLADSBESTILLING

Interesserede bedes ringe på hverdage efter kl. 17.00 på telefon 4250 7206.

Tilmelding kan også ske via formularen på denne side.

BØRNEKRÆMMERMARKED

Lørdag fra kl. 09.00 kan børn sælge deres brugte legetøj. Pladsen er gratis, men børnene må selv medbringe evt. bord, eller lignende.

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort